Samskabelsesmødet: værktøjer til at øge afkastet

Af: Claus Sneppen

Afkastet er større ved ligestilling!

Samskabelse er mest succesfuldt når der er ligestilling, deltagelse og mulighed for/lyst til italesættelse af usikkerheder hos mødedeltagere. Med en anden formulering, så hæmmes samskabelse af hierarki, manglende deltagelse og behov for at fremstå sikker. (Og samskabelsesmøder spinner som de øvrige mødeudbytter, samstemning og samdrift, om tillid).

 

Professor Andreas Roepstorff fra Aarhus Universitets Interacting Minds Centre har bidraget med indsigtsfuld ny viden om samskabelse her i tænketanken. En af indsigterne er, at afkastet af samskabelsesmøder er større og mere ”smukt” når mødedeltagerne er ligestillet. Det har vi trukket skarpt op ved at have følgende anbefaling til samskabelsesmøder: Møder med hovedformålet samskabelse skal skabe rum for ligestilling af deltagerne. Alle elementer som ikke udvikler ligestilling, skal elimineres eller minimeres fra samskabelsesmøder.

Andreas Roepsdorff og hans kollegaer har påvist, at man i ligestilling ikke behøver at synkronisere (i samme grad som ellers), at det er sjovere at deltage (større positiv deltageroplevelse), og at skabelsen opfattes som et samarbejde. Alt sammen understøtter, at vi skal søge mod ligestilling i samskabelsesmøder.

Et eksempel er bankrådgivermødet, som udviklingen efterhånden har indhentet: her var rådgiveren oplært i at stolen skulle sættes højere end kundens. Rådgiveren var dermed placeret over kunden, og kunne kigge ned på kunden (sand historie, hvor stole blev indkøbt med hæve/sænkefunktion af samme årsag). Et andet eksempel er ledelsesmødet, hvor lederen står på en scene, og taler ned på/til deltagere, for derefter at forsøge på samskabelse i en tydelig hierarkisk relation.

Møder skal skabe deltagelse, og alle elementer, som ikke udvikler deltagelse skal elimineres fra møder. Deltagelse manifesterer sig bl.a. som villighed til at dele, villighed til at bruge, samt oplevelsen af at modtage brugbar viden (og lægger sig dermed tæt op af forudsætningerne for tillid). “Ikke-deltagelse” er implicit fravær af en eller flere af disse markører.

Vi ser mange eksempler på at ”ikke-deltagelse”: I en stadig mere digital tid arbejdes der ofte med andre opgaver og kommunikation simultant med det igangværende møde – f.eks. ved online mødebooking, afsendelse af e-mails, SoMe-opdateringer, sms, Messenger, etc. Kun 2-3 % af befolkningen har ikke et nedsat individuelt mødeudbytte når de er ”ikke-deltagende” med løsning af andre opgaver i møder. Men det største tab i mødeudbytte er den afledte kollektive effekt for de øvrige deltagere ved at én person ”ikke-deltager” i mødet, da en ”ikke-deltager” påvirker og nedsætter afkastet for alle andre. En ”ikke-deltager” er dermed både dyr for sit eget afkast (men det er isoleret betragtet en lille omkostning), men endnu vigtigere reducerende for mødeafkastet for alle de øvrige mødedeltagere (og det er dyrt!). Hvis du er ”ikke-deltager”, så lad være med at deltage. Der er alligevel ikke nogen, som er i tvivl om din deltagelse.

Som mødeejer bør det nøje overvejes, hvor mange som skal deltage i samskabelsesmøder. Det centrale spørgsmål er, hvad det ideelle antal deltagere er i et givent samskabelsesmøde? Svaret er, at så længe det samlede afkast stiger for den enkelte og kollektivet, så giver det mening med flere deltagere (naturligvis balanceret i forhold til vigtighed og potentielt afkast). Men kurven for mødeafkastet falder hurtigere end vi umiddelbart tror og håber. Inden for netværksteorien er der fremført en tese om, at afkastet nærmer sig den laveste fællesnævner (den mindst bidragende deltager) ved et stigende antal deltagere i samskabelsesmøder. Behovet for samstemning – at sikre sig at alle er med – bliver større jo flere som deltager og dermed sænkes afkastet (i modsætning til samstemningsmødet, hvor stigende antal deltagere kan øge afkastet).

Gennem eksperimenter er det påvist, at vi skal dele og italesætte vores usikkerheder – og at det afleder et større afkast. Fysiske møder med hovedformålet samskabelse skal derfor skabe rum for italesættelse af usikkerheder. Alle elementer, som ikke udvikler rum for italesættelse af usikkerheder skal elimineres eller begrænses fra fysiske samskabelsesmøder. (Og så vender vi endnu engang tilbage til ”tillid”- vores navigationsværktøj i komplekse, usikre og uforudsigelige mødesituationer).

Evner du at skabe ligestilling, deltagelse og åbne op for usikkerheder i dine samskabelsesmøder? Har organisationen kompetencerne til at sætte kundemødet lidt mere frit for at få mere deltagelse? Kan du skabe en organisationskultur, hvor alle medarbejdere er ligestillet i interne samskabelsesmøder? Tør du italesætte dine egne usikkerheder?

– Samskabelsesmøder er udfordrende – men giver stor værdi for alle når de lykkes!

SaveSave

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *