Møder er konfliktfyldte – brug konflikterne

Af: Claus Sneppen

I den fortsatte gennemgang af mødemodellen uddybes i denne artikel de modsatrettede dynamikker i møder:

I forbindelse med udviklingen af mødemodellen italesatte tænketanken en række betydende markører for mødeafkastet. Samtidig kunne vi konstatere at markørerne implicit indeholder en række modsatrettede dynamikker og konflikter. Gennem en bevidsthed om – og bevidst brug af – konflikterne, kan der frigøres store potentialer i mødeafkastet. Men konflikterne fordrer at man både kan blæse og have mel i munden! For eksempel skal mødedeltagere på samme møde evne at være både hierarkiske i samstemningen og ligestillede i samskabelse. Og hvordan kan man det, og hvordan påvirker de to modsætninger mødeudbyttet? (Samskabelse er bedst i ligestilling, og samstemning er bedst i en hierarkisk relation, se tidligere artikel).

(Vi benævner det “møde-ambidexteter” og det omfatter brugen af dynamikkerne balanceret efter ønsket udbytte og afkast. Ambidextet betyder bl.a. evnen til at udøve to modsatrettede handlinger samtidig – f.eks. at være lige god med højre og venstre hånd).

 

Af mødemodellen fremgår det, at konflikterne er tæt forbundet til mødeudbyttet samskabelse på den ene side, og de to øvrige, nemlig samstemning og samdrift, på den anden. Samskabelsen udfordrer med andre ord den habituelt forankrede tilgang til møder og mødedeltagere. Fra industrisamfundet, hvor udvikling af nye tanker og ideer var isoleret til få (deltagere og møder), til det digitale videnssamfund, hvor mange (deltagere og møder) løbende skal finde nye løsninger i en virkelighed i konstant forandring. I industrisamfundet kunne vi hovedsageligt begrænse møder til samstemnings- og samdriftsmøder (med relativt få rene samskabelsesmøder). I videnssamfundet mødes vi stadig mere for at samskabe, med det resultat, at vi løbende bliver tvunget til at forholde os til de implicitte dynamikker og konflikter. Vi skal med andre ord i stadig større grad både blæse og have mel i munden, når vi navigerer i møder.

I figuren listes en række dynamikker i en ikke-prioriteret rækkefølge (med visse overlap). Når vi mødes, vil deltagerne – styret af det ønskede mødeudbytte – søge at ”dyrke” en halvdel af en dynamik, for efterfølgende at søge mod den modsatte (ambidexteten), når fokus på mødeudbytte flyttes. F.eks. fra et mødefokus på samdrift for at sikre en transaktion i en defineret, sikker proces, til et mødefokus på samskabelse for at udvikle i usikkerhed. (I tænketanken er vi meget bevidste om, at vi er i de initiale faser i at afdække dynamikkerne og konflikterne, og deres betydning for mødeudbytter, tillid og afkast. Og at vores tanker og ideer fremadrettet skal udvikles, konkretiseres, efterprøves og bevises i virkeligheden i et tæt samarbejde mellem forskere og praktikere).

– Og hvad kan man konkret bruge viden om konflikterne i møderne til? Et større fokus på, hvad mødeafkastet reelt skal være, og derefter lade mødeudbytte og afkast styre formen! ”Alt for ofte lader vi formen styre indholdet i mødet, og det burde være lige omvendt” siger Lennart Lajboschitz fra tænketanken. Vi kan fra interview af beslutningstagere (Videnspanelet) konstatere, at når en mødeejer tager beslutning om et møde, da er det meget ofte form, produktion og drift som fylder uforholdsmæssigt meget, og den tilgang påvirker og bestemmer indholdet og mødeafkastet i en større grad end vi hidtidigt har været vidende om.

Et konkret eksempel kunne være et kundemøde om et vigtigt emne, hvor kompleksiteten, usikkerheden og uforudsigeligheden fordre at vi mødes fysisk, da vi har brug for nærhed, tillid, og alle sanser for at løse en given udfordring sammen med de øvrige mødedeltagere:

1.    Vi starter mødet med at samstemme indhold og retning for at sikre forudsigelighed. Samstemningen er klar hierarkisk mellem en kunde og en rådgiver/sælger, men samtidigt sikres enighed i sameksistens, og at fremdriften sker friktionsløst og i god orden.

2.    Dernæst går vi til løsnings- eller challenger -”salget”, hvor vi sammen finder frem til nye uforudsigelige løsninger på de udfordringer, vi har begrænset os til i samstemningen. Og samskabelse sker bedst i udforskning, konflikter, nærhed og kaos i en ligestillet relation mellem mødedeltagerne. Vi søger nyt gennem kreative dialoger og undersøgelsesfeltet og -rummet er stort.

3.    Sidst afslutter vi mødet med at sikre fremdriften på vores mødefund i samdrift. Her søger vi mod forudsigelighed, sikkerhed, udnyttelse af ressourcer, friktionsløshed, sameksistens, orden, gentagelse, transaktioner og mod det rationelle. Og det sker igen i en asymmetrisk hierarkisk relation mellem mødedeltagerne, hvor kunden er placeret over sælgeren/rådgiveren.

I eksemplet har mødedeltagerne skulle bevæge sig mellem dynamikkerne og de indbyggede konflikter, og det er kernen i vores pointe med at møder er fyldt med konflikter. Ved at forstå dynamikkerne kan vi lade afkast og indhold styre formen, og ikke omvendt.

I møder er der mange indbyggede implicitte konflikter, og ved at forstå og aktivt bruge dem kan mødeafkastet øges. Vi har behov for at gå fra habituel adfærd til en vidensbaseret tilgang til møder. Er det formen, som styrer dine møder eller er det indholdet og det ønskede mødeafkast?

 

SaveSave

SaveSaveSaveSave

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *