Er din by eller butik et værdifuldt mødested?

 Den ”gamle” værdikæde udfordres, forandres og erstattes af nye værdikæder, som skaber større værdi for brugeren. Den oplevede værdifor brugeren har altid – og vil altid være – det altafgørende og bestemmende for værdikædens succes. I en tid hvor hele verden bogstavligt talt er indenfor vores rækkevidde – med vores tro følgesvend mobilen med 4G dækning – er vi stadig mere bevidste om hvad vi bruger vores tid på. Tiden er dyrebar, og vi gør i stigende grad op med habituelle værdikæder og vaner, for at erstatte dem en optimeret brug af uerstattelig tid. 

Mange butikker, destinationer og byer oplever færre besøgende og der er ikke langt mellem tomme butikslokaler og gågader. Byer, butikker og destinationer er udfordret af en forandret brugeradfærd. Forandringer som er drevet af digitaliseringen, og et stadig større fokus på og højere krav til mødeoplevelsen.

De hidtidige værdikæder i byer og forretninger er altovervejende udviklet på industrisamfundets paradigme omkring effektivisering med nem fysisk adgang til byer, forretninger, varer og serviceydelser. Storcentre blev til populære handelscentre, og jo nemmere vi kunne skaffe varer og gøre tingene effektivt jo bedre. Vi gik fra den lille decentrale butik til en konsolidering af markedet i store effektive fysiske koncentrationer. Vi anlagde store veje som skar gennem byen, så vi effektivt kunne komme frem, og i mange danske byer blev vandløb og åer gemt under store veje for at skaffe plads til biler og busser. 

Med digitaliseringen er der kommet – og kommer stadig flere og bedre – løsninger som giver mennesker mulighed for at anskaffe varer og serviceydelser effektivt og billigt uden at skulle bevæge sig. Der bliver frigjort en masse tid som kan bruges mere værdifuldt end at sidde i en bil eller gå forgæves efter en efterspurgt vare eller serviceydelse. Med digitaliseringen er værdikæden blevet demokratiseret, og stadig mere magt er placeret hos slutbrugeren. 

I “How Retail Changes When Algorithms Curate Everything We Buy” (HBR, januar, 2019) konkluderer forfatterne, at fysiske butikker kan beskytte sig selv ved at give forbrugerne en god grund til at komme til dem direkte og analogt (1). Apple annoncerede for nogle år siden, at deres butikker skulle aspirere efter at blive til et mødested for deres målgrupper, og at de potentielle kunder skulle søge til deres butikker for at interagere og hænge ud med venner og kammerater og for at møde ligesindede Apple-elskere. De opdaterede Apple butikker er designet med nye fysiske elementer som mødelokaler for lokale entreprenører og netværk, og nogle af de større butikker bliver designet med bytorve hvor større grupper af mennesker kan mødes (2). Angela Ahrendt (Direktør Retail) beskriver udviklingen således: “A lot of the big online guys have said they’re opening stores. Amazon’s investing in stores. Google’s investing in stores. … Starbucks figured it out, you know? Being a gathering place for – right? ‘Meet me at Starbucks. And you know, I’ve told the teams, ‘I’ll know we’ve done a really, really great job if the next generation, if Gen Z says, ““Meet me at Apple. Did you see what’s going on at Apple today?””(3). På byplan ses tendensen med at skabe mødesteder og rum for mennesker i omformningen af industrihavne til beboelse og erhverv, og genetableringen og frilæggelsen af åer som centrum for møder mellem mennesker (f.eks. i Århus og Vejle).

I en kronik i Børsen (4) skriver Jane Sandberg (museumsdirektør ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation) ”Vi opsøger i stigende grad kulturtilbud, der foregår andre steder: opera i det fri, kunstudstillinger i private hjem eller film under åben himmel. At kulturoplevelserne flytter sig fra de hellige haller ud der, hvor mennesker lever deres liv, er en ny tendens, som stiller krav til kulturens institutioner. Og danskernes lyst til at opleve kulturen langt fra museer, koncertsale og biografer rejser selvfølgelig også spørgsmålet om, hvorvidt vi har brug for alle kulturens huse i fremtiden. Giver det f.eks. mening forsat at have 98 statsstøttede museer, eller ville midlerne være bedre brugt, hvis vi lukkede nogle af kulturens huse og i stedet puljede de penge, der i dag går til opvarmning, sikring og vedligehold, til at skabe endnu flere kulturoplevelser andre steder end på vores fysiske matrikler?” 

I en international undersøgelse (med dansk deltagelse) blev det fastslået at menneskelig færden er afgrænset til  25 faste, fysiske steder hele livet igennem (5). Vi skifter med mellemrum mødesteder ud med nye, men vi har konstant 25 faste mødesteder som indgår i vores bevægelsesmønstre på et givet tidspunkt. 

Det afføder to store spørgsmål du skal stille dig selv: Det primære er om din analoge butik, forretning, destination eller by et af de 25 mødesteder for din målgruppe? Og subsidiært om du overhovedet skal være et mødested, eller om det er mere værdifuldt for dig og din målgruppe at skabe en anden værdikæde? En ting er sikkert: Der bliver kamp mellem byer, butikker og destinationer om at blive til et mødested, og der er mange som kommer til at dø i udskilningsløbet.

https://hbr.org/2019/01/how-retail-changes-when-algorithms-curate-everything-we-buy

https://qz.com/986738/why-apple-aapl-thinks-it-can-succeed-at-retail-stores-while-others-are-dying/

https://qz.com/968103/apple-aapl-retail-chief-angela-ahrendts-wants-generation-z-to-hang-out-at-apple-stores/

4 https://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/11/231455/artikel.html?utm_source=forside&utm_campaign=nyhed_03

https://www.dtu.dk/nyheder/2018/06/mennesker-faerdes-konstant-25-steder-hele-livet-igennem?id=585b9727-d690-4a6e-b9e1-38217f1714b7

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *