Eksponering af usikkerhed (5/5)

Anbefaling: Skab rum for eksponering af usikkerheder i samskabelsesmøder.

Udviklingen af nye løsninger er tæt forbundet til usikkerheder, og det kræver tillid at blotte sig og italesætte sin tvivl overfor andre mennesker. Eksponering af usikkerhed og grad af tillid mellem mødedeltagere er dermed tæt forbundet: Jo mere tillid (i relation til det fælles mødeobjekt), og dermed villighed til at eksponere usikkerheder, des bedre samskabelse og dermed større mødeafkast.

Biologen Stuart Kaufmann er ophavsmanden til begrebet ”Adjacent Possible”– dvs. at nye løsninger findes på kanten af det, vi ved. Han er implicit blevet tillagt rollen som fortaler for incremental innovation i netværk. Det er en vanskelig proces at samskabe (innovere) mellem mennesker – og meget svært at gøre det alene. Alt andet lige betyder flere mennesker, at vi samlet ved mere, og at vi dermed dækker et større ”adjacent possible”.

Det forudsætter tillid, og jo større tillid der er til de øvrige mødedeltagere jo større mulighed er der for succes med “nye løsninger”. Og jo større hastighed vil vi kunne gøre det med. Populistisk formuleret er vi, når der er høj tillid mellem deltagerne, villige til at tage på en rejse sammen, og udforske kanten af det mulige hos de øvrige mødedeltagere. Ved en sort/hvid fremstilling vil ingen tillid betyde, at vi alene anvender vores egen og mere begrænsede ”adjacent possible”tilgang til “samskabelsen”.

Det forudsætter også en deltagergruppe med forskellighed, og at vi ikke samstemmer deltagerne for meget. Kraftig samstemning vil mindske ”adjacent possible”– den forskellighed deltagergruppen repræsenterer. Er vi kloner af hinanden er den samlede ”adjacent possible” alt andet lige den samme som en enkelt deltagers.

Eksempel: I forbindelse med arbejdet i tænketanken udtrykte én af professorerne tvivl om en observation, som alle andre anså for at være en kernekompetence for vedkommende. Refleksionen fik flere til at byde ind i dialogen, og der udviklede sig en spændende diskussion, hvor tvivl var en stor del af samskabelsen.

Advarsel: Ved at eliminere usikkerheder og afkræve at samskabelsen alene skal ske på baggrund af erkendt fakta og data, konverterer vi samskabelsesmøder til samstemning- og samdriftmøder.

Eksempel: Der er mange eksempler på mødeejere eller -deltagere, som ikke udtrykker usikkerhed og aldrig indgår i en dialog om emner, hvor de er i tvivl. På Folkemødet på Bornholm (som denne artikelserie tager afsæt i) er der mange professionelle deltagere, som, i ønsket om at fremstå sikkert, mindsker samskabelsen (men øger samstemningen). Sikkerhed bliver dermed en begrænsning for samskabelsen med deltagerne (folket) på de mange stande, scener, indlæg og debatter. Samskabelse er modtager- og ikke afsenderorienteret.

Om denne artikel:

På et møde for samarbejdspartnere for Folkemødet på Bornholm, konkretiserede og diskuterede vi 5 anbefalinger til, hvordan der skabes større succes for deltagelsen på Folkemødet. Det overordnede ønske var at diskutere og inspirere om, hvordan de besøgende ”folk” på Folkemødet i højere grad kunne blive til deltagere. Dette er den sidste af de 5 publiceringer med anbefalinger til at få større succes med samskabelse i møder. De øvrige 4 artikler kan findes her:

·     Skabe fokus på samskabelsen(1/5)

·     Fastholde uforudsigelighed(2/5)

·     Skabe nærvær(3/5)

·     Sikre ligestilling(4/5)

·     Skabe rum for at eksponere usikkerheder (udvikling af tillid) (denne artikel 5/5)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *