Det fysiske Folkemøde

Af: Claus Sneppen, medlem af advisory boardet

Hvad er det Folkemødet kan? Hvad er det som gør at det virker, og hvorfor er det på rekordtid blevet til en institution i Danmark?

For at se nærmere på disse spørgsmål tog jeg som en del af vidensorganisationen ”Det fysiske møde i en digital fremtid” til Folkemødet på Bornholm i midten af juni.

Og især to parametre synes her at være afgørende for succesen. Den ene er NÆRHED og den anden NETVÆRK.

Da vi havde Advisory board samling i ”Det Fysiske møde” i maj diskuterede vi især nærhed, som værende en af grundstenene for hvorfor vi ofte foretrækker at mødes fysisk. Og netop nærhed er lige netop hvad Folkemødet leverer. Her kan man se, høre, mærke og tale med alle de folkevalgte beslutningstagere og stakeholdere, som vi ellers kun ser og hører på de digitale kanaler. Alle uanset status og budskab kan så at sige komme helt tæt på landets ledere og beslutningstagere.

Præmissen virker på en måde både befriende og uformel – om end man ikke er i tvivl om, at der forud for mødet er brugt oceaner af timer på at forberede indlæg, debatter og iscenesætte. En forberedelse der uden tvivl er givet godt ud, hvis man vil sikre sig maksimal opmærksomhed og omtale af sine budskaber. Om den Bornholmske befolkning blot er statister i denne iscenesættelse, eller om det virkelig er dem, der sætter agendaerne, vil jeg ikke kloge mig på. Men rent konceptuelt er det også irrelevant. For folkemødet fungerer som platform. Og oplevelsen af at skabe en virkelig realtime fysisk platform, hvor virksomheder, organisationer, borgere og politikere kan mødes uformelt og i øjenhøjde, bliver til fulde indfriet.

Selvfølgelig er der også enkeltstående tilfælde, der skiller sig ud ved ikke at komme helt tæt nok på. Og her kunne jeg ikke lade være med at stoppe op ved DI´s messestand, der på mig virkede lidt for distancerende og lukket. Skulle jeg være lidt provokere, virkede deres visuelle tilstedeværelse blot som en forpost til det lidt kølige stål og glas domicil de har på Rådhuspladsen. Og det fungerede mindre godt i forhold til den nærhed man ellers oplevede overalt. Om det fungerede for dem og om deres indholdsmæssige deltagelse lykkedes, skal jeg lade være usagt. Men som observatør følte jeg mig ikke velkommen på deres stand.

Den anden parameter, der er med til at gøre folkemødet til en succes år efter år er netværksdelen.

Her er det særlig vigtigt at ”de er der alle sammen”. Altså både dem, der brænder for og lever af at formidle budskaber, og så selvfølgelig dem, der skaber dem. For at skabe netværk kræver det nærhed – hvilket der er i overmål på Folkemødet.

Til tider oplever jeg i mit netværk nærmest en slags Fear-Of-Missing-Out-fobi i forhold til at være fysisk tilstede på Folkemødet. Og det forstår jeg godt efter have besøgt det for første gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *